Denne besked er delt med 68 relevante og lokale kontaktpersoner, herunder politikere, virksomhedsledere, fans og borgere - i håbet om at viderebringe budskabet.
Med venlig hilsen
Tor Broberg
Kære venner ❤️
Er vi virkelig parate til at smide 107 års historie ud ?
Skylder vi ikke grundlæggerne af Silkeborg Idræts Forening der på en forårsdag d. 26. April 1917 underskrev vedtægterne for hvad der idag er Silkeborgs største kulturinstitution og samlingspunkt for så mange mennesker..
- At vi samler alle de kræfter vi kan for at sikre at denne lokale kulturskat ikke prostituerer sig selv for udenlandske bejlere og forsvinder ud i glemslen og intetheden.
Når vi selv tager ansvar for vores skæbne risikerer vi alt..
Men alternativet - dét at løbe fra dette historiske ansvar - og blot kaste nøglerne i favnen på ukendte forretningsfolk med en helt anden dagsorden, en anden kultur, et andet sprog - en mentalitet der ligger SIFs rødder fjernt - med hovedsæde i Alabama, USA.
Men det er ikke at risikere. Dét er at give afkald på dét dyrebareste vi har. Det er opgivelse. At smide 107 års historie i skraldespanden. For der bliver aldrig det samme. Det er de store tektoniske plader under Silkeborg man piller ved.
Over 12.000 begejstrede Silkeborggensere valfartede til hovedstaden i maj og tog Pokalen med hjem. Dén følelse af stolthed vil aldrig være den samme under et flyvsk flerklubsejerskab fra Alabama.
Vi har hjertet. Vi har midlerne. Vi har minderne.
Men har vi overskuddet, formatet og viljen i Silkeborg og omegn til at følge op på SIFs egne værdisæt - og få gjort tingene rigtigt.
I Esbjerg, Haderslev, Næstved, Vejle, Fremad Amager, Jammerbugt, og Vendsyssel har man gjort sig ubehagelige erfaringer med disse udenlandske konstruktioner. De er med sikkerhed ikke de sidste i kongeriget.
Men går SIF fri af mareridtet ? Hvordan skulle de det - når det allerede er begyndt..
Vi må tilbage til fremtiden - og bede til at lokale virksomheder og private investorer går sammen om et lokalt opkøb af SIF.
Sådan som det bør være.
Sweet home Silkeborg ❤️
Send endelig videre! ❤️❤️❤️
Skrevet 23. Marts 2023 af tor :
Lars Larsens drøm..
Det var et Silkeborg der holdt vejret da købmanden og lokalpatrioten fra Sejs, Lars Larsen var til forhandling med SIF ledelsen om et opkøb af fodbolddelen.
Er tiden moden til at lokale sikrer at SIF I fremtiden forbliver på lokale hænder efter Silkeborg IF har bebudet at fodbolddelen er sat til salg og har været det de seneste år.
Udfordringerne med udenlandske opkøbere af danske klubber står i kø på dansk jord.
Ofte er de kulturelle forskelle synderen efter champagnepropperne er sprunget og endnu en mislykket overtagelse en kendsgerning. Der er undtagelser bevares, - og SIF ledelsen er utvivlsomt omhyggelige i screenings-processen skulle det alligevel ende sådan.
Men det er svært at forestille sig vores fine ældre, men stadig smukke dame på snart 106 år blive overladt til et kinesisk konglomerat med 5 andre klubber i porteføljen eller tilsvarende konstruktioner.
Bare tanken, at denne ædle diamant svøbt i søhøjlandets guddommelige sceneri er ikke for sarte sjæle og autentiske SIF hjerter.
Med udgangspunkt i Silkeborg Idræts Forenings værdisæt - kunne man måske finde Viljen og Overskuddet iblandt vores lokale erhvervsliv - som alternativ til ovenstående scenarie, - hvor Format er en historisk kilde hos egnens virksomheder fra Michael Drewsen til Poul Norup, - og til ildsjæle som forhenværende direktør i Silkeborg IF Orla Madsen og elskede Lars Larsen med hjertet slående taktfast til Silkeborgsøernes bølgeskvulp.
Må visionerne strække sig langt udover egnens landskaber i en frugtbar symbiose med udspring i historiefortællingen, et solidt forarbejde af de nuværende ejere og forhåbentligt fremtidige lokale pionerer med ånden intakt i en tid der truer med gribbene flyvende over Jysk Park med et beskedent kendskab til byens 177 årige historie.
Strategien er lagt og sejlet er rigget til.
Nu venter konstellationen i fremtidens Silkeborg IF, og må klubben forblive lokalforankret og meget gerne med Jacob Brunsborg som første mand på holdkortet om skæbnen vil det.
Lars Larsens initiativ til et kaffemøde en januardag for godt 4 år siden med den gode Kent Madsen var forhåbentligt ikke forgæves.
Man kan jo altid håbe på et godt tilbud..
Længe leve Silkeborg IF ❤️❤️❤️
Skrevet 13. Januar 2024 af tor :
Morten Bruun - Den Største..
Manden der gik forrest med sit SIF-Løvehjerte og viste byen vejen som en kæmpe lederskikkelse med et gudfrygtigt mod der i al evighed borede sig ind i vores alles hjerter må aldrig glemmes!
'Mr. Silkeborg' som vi har døbt Morten Bruun her på egnen, er den ultimative kærlighedserklæring der indrammer et eventyr der startede i sensommeren 1988 og efter 13 sæsoner, 424 kampe og 35 mål sluttede med pokaltriumfen i 2001.
Som prikken over SIF i'et overtog Morten Bruun for en kort periode Cheftrænerposten i klubben den efterfølgende sæson, og fra Oktober 2001 frem til sæsonafslutningen i 2002 reddede han SIF fra en faretruende nedrykning.
Det var ingen tilfældighed.
Morten Bruun var en del af det ikoniske danske fodboldlandshold der i 1992 vandt Europamesterskabet.
- Oktober 1988 var første møde med den langhårede og gudbenådede fighter på Silkeborg Stadion.
En smuk solskinsdag der tog en epokegørende drejning da Silkeborgs nyerhvervelse fra Kolding IF på ubeskrivelig vis curlede bolden op i hjørnet fra et smukt spark udenfor feltet. 1-0 til SIF.
Et magisk øjeblik for en 14-årig virklund-dreng der paralyseret og pladask forelsket i dette nye fænomen - aldrig siden har fjernet det indre tatoverede '5-tal' fra hjertet.
5-0 Kampen mod Herfølge blev symbolet på Morten Bruuns betydning for byen. Han hev Silkeborg op med trærødderne - og viste Silkeborgenserne en verden ingen af byens indbyggere havde turdet drømme om.
En ny verden der i al hans tid i Silkeborg blev tydeligere, mere berusende og endnu større i dens manifestation med guldmedaljerne til Silkeborg i sommeren 1994.
Morten Bruun førte som den karismatiske anfører for sit hold, Bronzemedaljer hjem til byen i 1995 og Sølvmedaljer i 1998.
Dette kæmpestore SIF-hjerte bankede for byen i en altomfavnende metaforisk betydning der bandt vores hjerter sammen og grundfæstede nogle fællesværdier vi idag stadig som lokalsamfund er rundet af.
En mand der gennem sit lange seje træk, 1000-vis af træningspas på Søholt, sin vedholdenhed, loyalitet og tro på at SIF og Silkeborg kunne løfte sig ud af sit provinsielle og middelmådige ståsted viste os en retning som by og mennesker gennem hårdt arbejde som fodboldhåndværkeren søndag eftermiddag.
En anfører de andre stolede på. Vi alle stolede på. Han var og er stadig idag den allersmukkeste reflektion af vores azurblå logo med det indgraverede byvåben.
Silkeborg Idræts Forenings største ambassadør siden 1917.
Hans ånd er idag medicinen mod et SIF der i fremtiden risikerer at tabe værdikampen mod den moderne fodbolds grådige, substansløse og tomme identitet der truer fællesskabet gennem konstruktioner der fordærver glæden og selve fodboldens livsnerve i fællesskabsfølelsen der flyder gennem det ligeværdige lokalsamfund.
Hjejlen, Asger Jorn, Himmelbjerget, Michael Drewsen og Morten Bruun er vores største markeringer i fortællingen om Silkeborg.
Morten Bruun er den største SIF'er siden 1917.
❤️❤️❤️❤️❤️
Skrevet 7. Maj 2023 af tor :
Om at lægge ryg bag..
Det skulle bare være en biograffilm - men var meget mere end dét..
Når vi tager én ting ad gangen og gør det med ildhu og et hjerte der i bogstaveligste forstand guider os i en rus af entusiasme og målrettethed..er det ufatteligt hvad vi kan opnå og hvilken glæde dette afføder i vores dagligdag.
Man må håbe at både private og offentlige virksomheder og institutioner skæver til fænomenet og forsøger at skabe en kultur der bygger på at sætte andre højest - men ender i virkeligheden med at opdage, - at netop dét fylder én op.
En dans mellem Agape og Eros der bliver selvforstærkende og vanedannende i en livsbekræftende konsekvens af det at turde gøre dét der føles bedst i maven.
Eftervirkningerne af det at være tro mod vores egen kerne, er vejen til frigørelse, udvidelse, at kunne give og modtage kærlighed.
At åbne sit hjerte langsomt op. Sårbart. Men med en forsikring om at det hele tiden bliver stærkere.
Med det menes, at vi i vores lokalsamfund går til opgaven, hvad end den måtte bestå af, med en livsnerve i dét vi gør - og som mål har for øje 'at dette skal komme nogen tilgode' - at katalysatoren i vores drivkraft med at 'producere' i vores arbejde er med afsæt i ønsket om at gøre vores bedste for at nogen kan få glæde og gavn af vores anstrengelser i den anden ende af det vi skaber.
Hvad det end er..
I filmen 'Living' bliver det tydeligt hvilken afsmittende effekt det har - når man overvinder de indre modsatrettede overbevisninger - og som en 'River Rafter' gennem opildnede vande får slidt sig igennem og mærker glædesrusen efter strabadserne. Det er det hele værd og mere til.
Og vi SKAL igennem - for nogen er afhængige på den anden side af det vi gør og den kvalitet vi lægger i vores arbejde.
Dét er gaven i sig selv.
Det kræver måske øvelse, - men kærligheden til os selv vil blomstre langsomt i processen, herom ingen tvivl.
Afstedkommelsen af indre ro og sjælefred blot give energi og mod på mere.
Måske kræver det en 'skruebrækkers mod' i ordets mest konstruktive mening - men snart vil du være lyset i fyrtårnet hvis
det betyder output med hjertet med dertilhørende garanti for absolut arbejdsglæde og livsbekræftende eliksir til
Ja..livet
Skrevet af Hugh Prather (1938-2010) :
Om at turde risikere..
At le er at risikere at blive taget for at være dum.
At græde er at risikere at blive opfattet som sentimental.
At komme en anden i møde er at risikere at blive involveret.
At vise følelser er at risikere at blotlægge sit egentlige jeg.
At give udtryk for sine idéer og sine drømme, er at risikere at tabe ansigt.
At give kærlighed er at risikere ikke at få noget igen.
At leve er at risikere at dø.
At håbe er at risikere fortvivlelse.
Men du må risikere noget, for de største farer i livet er ikke at risikere.
Den person som ikke risikerer, gør ingenting, har ingenting og er ingenting.
Han kan måske undgå lidelse og sorg, men han kan ikke forandre sig, føle,
vokse, elske - leve.
Lænket til sine holdninger er han en slave, han har forspildt friheden.
Kun det menneske som risikerer er frit..
❤️❤️❤️
