Jeg skammer mig over at være SIF-fan.
Ja, jeg sagde det.
Det havde jeg aldrig nogensinde troet, jeg skulle skrive. Og det piner mig.
Jeg har de sidste fire år høstet stor respekt fra venner, fjender og alt derimellem, når jeg sagde, at jeg holdt med Silkeborg.
For vi har overskud. Vi har Format. Og vi har vilje.
Det jeg oplevede på tribunen i dag, var alt andet.
‘Fangruppen’ (ja, jeg skriver det i gåseøjne), de smuttede de første 30 minutter. Dem om det. Whatever.
Men at de så kommer tilbage og opfører så skammeligt, usolidarisk og u-Silkebogsk, at det halve kunne være løgn, det kan hverken jeg eller mine stadion-kompagnoner stå inden for.
De kaprer en hel endetribune og tager børn ned til 8-års-alderen som gidsler i deres elendige og ulovlige pyro-show.
Og nårh ja, kaster ild på banen.
Krydret med et ‘Sigøjner’-råb, så snart vi bliver pressede. Vor herre bevares.
Det er ikke Silkeborg-ånden.
Det er ikke Silkeborg-DNA.
I har ikke overskud.
I har ikke format.
Og I har ikke vilje.
Find en anden klub at holde med, tak.
Vores stiltiende protest var, at vi stoppede med at synge med på sangene. Og det fortsætter vi med.
På vegne af rigtig mange ÆGTE Silkeborg-fans.
#NotMyClub
