Interessant indlæg. Jeg vidste ikke at fodbolddelen har bidraget mere end Papirfabrikken og øvrige ejendomme til koncernens balance i de seneste 5 år. Det er jo på alle måder glædeligt.
Hvordan overskud så placeres med henblik på fremtidig værditilvækst er det store spørgsmål. Jeg synes at ledelsen har en flot track record for at skabe værdi på ejendommene, og i alle tilfælde er det vel det fornuftigste valg, såfremt valget står mellem fast ejendom, værdipapirer og at investere i spillerettigheder.
Jeg er enig i at SIF gerne må skrue op for spillerbudget, såfremt Stüker og KN vurderer at det er rigtigt at gøre fra case til case.
Og så er det glædeligt at klubkassen bugner til den dag hvor det går mindre godt sportsligt. Jeg synes dog at den vigtigste parameter er at KN er tilfreds med de transfers han har mulighed for at lave. Så længe han får lov til at forstærke sit hold med transfers og forlængelser tilfredsstillende for ham, så er vores diskussion om emnet mindre relevant. Og min fornemmelse er at KN er godt tilfreds. Hvis andet er tilfældet er det alarmerende, men det er der ingen indikationer for.
Og så må man nok indstille sig på at investere sig ud af problemerne den dag hvor KN stopper, det bliver et kæmpe savn og noget som klubben må forberede sig grundigt på når den tid kommer.
Det sidste punkt er det mest uhyggelige, og det er det her med at frasælge fodbolddelen og dermed fjerne alt det som er bygget op af værdier i ejendomme mv. fra fodboldklubben. Det ville i sandhed være trist, netop med tanke på alt det værdi der er bygget op i ejendomme mv. på goodwill til fodboldklubben.
Min trøst er at vi ikke hører noget om planer om frasalg af fodbolddelen, og den nuværende konstruktion er også en kæmpe succes for hele koncernen. SIF er en børsnoteret virksomhed, og beslutningen om frasalg vil vel kun kunne foretages hvis der er flertal for det på generalforsamlingen. Og det tror jeg er utænkeligt.
Og så er vi tilbage til salig Lars Larsen og de andre gode kræfter og erhvervsfolk som ejer de største aktiepositioner i SIF. JYSK og de andre store familier HAR faktisk allerede købt SIF dengang i 2008, og der er absolut intet som tyder på at storaktionærerne vil være med til at splitte koncernen op.
Såfremt man ligger søvnløs over det her så er løsningen vel selv at købe nogle SIF aktier, ligesom KM hele tiden opfordrer alle til at gøre, også os almindelige småsparere som måske kan købe nogle få aktier. Så har man stemmeret til generalforsamlingen og kan sikre sig indflydelse på hvorledes firmaet drives fremover.
I forhold til ejendommen på Tværgade så kender jeg ikke noget til den, men synes at det lyder fornuftigt da jeg formoder at det vil nedbringe det skattepligtige overskud i år, samt sikre gode afkast til at styrke SIF samlet i årene der kommer. Jeg stoler på KM og CC når det kommer til business, og KN og Stüker på det sportslige.