Jeg må sige, at jeg i øvrigt synes, vi skal gå forholdsvist hårdt efter at forlænge med Crone. Det er klart, at han i princippet allerede nu kan ha skrevet under med en anden klub. Men om ikke andet, så tænker jeg ikke, at hans flirt med Lyngby længere er så hot, som den har været. Man kan i hvert fald sige, at hvis hovedargumentet skulle være at spille Superliga, så er chancen noget større hos os.
Men derudover er der vel minimum 80 procents chance for, at han får sin gamle plads tilbage til sommer, da Carstensen må forventes at blive solgt. Og skulle der gå lidt længere tid på venstrebacken, så går det vel også.
Jeg synes Crone er en god spiller, og jeg ser ham gerne blive.
Bliver han ikke, så ligner det, at vi skal på backjagt til sommer. Og vi snakker til startopstillingen.
Der er selvfølgelig også en masse andre, der har udløb, men ikke nogen, jeg ser nogen grund til at have nævneværdige bekymringer om.