sofatraeneren Der er sådan en fast liturgi herinde - ud med Stüker, Knudsen og Madsen - medens alle andre åbenbart skal blive
Nja, njo... Men lige præcis talentarbejdet giver det vel meget god mening at rose og ønske stabilitet indenfor? Stüker fik jo også masser af ros i sin tidligere rolle.
Når man ønsker Stüker, Madsen og Knudsen ud sker det jo fordi det er her der rent faktisk sker noget sportsligt væsentligt for den aktuelle situation, og ikke som en del af udviklingen udelukkende.
Knudsen har formentlig de rette kompetencer, siden han bliver ved med at finde job. Hans minus er, at han ser uhyggeligt ugidelig ud og det pisser en masse mennesker af, at han lyder så tør og intetsigende. Men det er heldigvis ikke hans job at være sprælsk, så selvom jeg også synes han virker dorsk, så har jeg svært ved at finde egentlige argumenter for at han skal væk.
Vedr. Stüker kan man jo nemt pege på de satsninger der er fejlslagne og sige, at evnerne/netværket slet og ret har været utilstrækkeligt da det jo primært er en svag trup der er årsag til de sportslige resultater, og ikke en dårlig træner.
Kent Madsen er det åbenlyse offer som der skydes efter - og det skal han også være i den rolle han besidder. Det er ham der sidder på pengekassen (sammen med bestyrelsen), og også ham der har et stort medansvar i hvordan vores økonomi er skruet sammen med Papirfabrikken, stadion osv. - Så når man mener at han kører med livrem og seler, og det hindrer den sportslige udvikling, så er det jo en helt fair kritik.
Fælles for dem alle er, at der selvsagt er en lang række positive nuancer også, såsom økonomisk ballast og stabilitet, indkøbte spillere der rent faktisk fungerer osv. Men det er immervæk nemmere at sende kritik i retning af en spiller der underpræsterer eller en sportsdirektør der handler forkert ind, eller en direktør der ikke vil bevilge de fornødne midler end det er at kritisere end ungdomsleder/træner hvor vi udelukkende får de positive historier med. Vi ser jo ikke alle dem der bliver tabt undervejs, men som måske har et latterligt højt potentiale. Vi hører kun om de der kommer op på 1. holdet - medmindre man virkelig dykker ned i materialet (som i øvrigt er ret svært tilgængeligt).