Så gælder det fredag årets sidste kamp - ude mod Skive.
Det bliver så et muligt gensyn med Thomsen (cheftræner), Vendelbo (spillende assistenttræner) og spillerne Søgaard, Haurits og Santos, hvor sidstnævnte dog aldrig nåede førsteholdet.
Det er top mod bund, så SIF er selvsagt storfavorit. Bortset fra en enkelt målløs kamp har vi i nyere tid altid slået Skive. Hjemmeholdet fik i 15. runde sæsonens første sejr, hvorfor de nu så småt kan øjne Vendsyssel og Kolding.
Ligesom i hjemmekampen (2-0) skal SIF nok indstille sig på, at skibonitterne vil stå meget dybt og satse på hurtige omstillinger efter vores opspilsfejl. De har her Haurits, der givetvis gerne vil vise KN, hvad han kan,
samt Bjerregaard, der ofte tidligere har gjort livet surt for os, da han spillede i Horsens.
Der er lagt op til flere ændringer hos os, da Brink har karantæne, og Hedvall er langtidsskadet.
De erstattes af Van Bladeren og sandsynligvis Nambishi (ingen opspilsfejl, tak).
Muligvis kommer der flere ændringer, da nogle af vores spillere har virket slidte. Her kan nævnes Kaalund,
hvor KN måske vil foretrække den sultne Thordarson, omend to ændringer på midtbanen synes rigeligt.
Vallys presses givetvis af både Jørgensen og Røjkjær, og her må overvejelserne gå på,
hvem af dem der vil være bedst til at åbne en kompakt defensiv.
Helt fremme er der næppe tvivl om, at Holten generobrer pladsen fra LInd.
Vi må se, hvordan KN får blandet kortene.
Jeg forudser en bøvlet kamp, som vi vinder 2-1.
Kom så SIF!!