Det her er en smuk tråd, ganske enkelt!
For mig startede det hele i mesterskabs sæsonen, jeg havde egentligt ikke den store indsigt i fodbold, eller interesse for den sags skyld.
Men den gang var der en opbakning der var anderledes, føler jeg i dag, jeg stor ofte på toget fra engesvang og så hvordan ansigtsmalede mennesker tog afsted, i højt humør, og stille men sikkert blev min nysgerrighed vakt. Jeg tog alene på stadion, som 13 årig, og blev bare blæst væk af glæde - det hele sluttede med mesterskabet, jeg mindes stadig at løbe rundt på stadion med spillerne, fans mm. Jeg er ret sikker på at Henrik Kastbjerg løb ved siden af mig.
Siden den første gang jeg stod på stadion, var der intet over, eller ved siden af Silkeborg IF og fodbold. Jeg har været med til opturer og nedturer, pokalfinaler og hjerteskærende nederlag, og har elsket det hele. For mig var det sorteste tidspunkt i historien da vi var ved at gå konkurs, fordi klubben blev flabet og skamløst ledet.
Jeg er enormt stolt af vores klub, vores værdier og talenter, jeg glemmer aldrig første gang jeg så Røll spille, eller da jeg pegede på Skov, i en kamp mod FCM, og sagde, ham der... han bliver vild.... og det blev han.
Jeg er stolt af "vores" landsholds spillere, og den talent udvikling vi har gennemgået, jeg bliver gladere for at se talenter løbe på banen og fejle, end indkøbte "profiler" der kommer på banen og spiller... nogenlunde
Men var ret vild med Rodic's måde at starte i klubben, og naturligvis fantastiske Lekic ( i guder hvor var han god)
Jeg drømmer om at vi udvikler os stabilt, at vi fortsat levere hjerte, talenter og salg - og at det på sigt kan medfører en investering i klubben af mennesker der elsker fodbold, ikke en eller anden moldovsk milliardær.
Jeg hader at rykke ned, naturligvis - Men jeg elsker klubben lige højt, jeg jubler lige så højt om målene bliver scoret i første eller superligaen. Måske er det ikke de højeste ambitioner i verden, men for mig er det klubben over dem alle, den der får mig til at græde af glæde, og bande og svovle. Men det er også klubben som jeg har et fællesskab omkring, med venner og vigtigst af alt, mine børn.