Hvad er jeres mål med at være SIF-fans?

This site is best viewed in a modern browser with JavaScript enabled.

Hvad er jeres mål med at være SIF-fans?

Rødfarve

Jeg kom med i 1989 eller noget og så første kamp:; Sif - Brøndby 1-0 (Kim Vilfort selvmål). Og så kom de glade 90’ere med guld, sølv og bronze. Pokal i 2001. Siden da nedtur. Men jeg er forvent fra dengang. Og det kan jeg vist godt pakke væk. Mit mål er SL HVERT ÅR. Og kunne man komme med i toppen ville det være fedttt. Men utopi som landet ligger nu. Men man kan da håbe 🤷‍♂️🤷‍♂️. 1 div er jeg ik tilfreds med. Selvom det er sjovere at vinde 🤣🤣🤣

SIF-LiverpoolFCFan!!

Daniel, du fik mig faktisk til at tænke. Jeg tror at mine mål er det ukendte. Jeg kan ikke forklare hvorfor jeg holder med SIF - det er bare noget jeg gør. Alt der sker, sker for en grund. Uden at blive filosofisk eller noget, så tror jeg egentlig at grunden til at jeg lever og dør med den her klub så tæt på hjertet er uden mening - og alligevel med mening. (Hold da kæft, mit Filosofi B samt hele baduljen fra lærerseminariet får endelig sin ret på det her forum)

Hvis jeg satte mål om at SIF skulle blive danske mestre mindst 3 gange i min levetid, ryge i 5 pokalfinaler og spille mod en engelsk storklub - så tror jeg, at jeg vil fokusere for meget på de 'mål' eller få en følelse af "hvad så nu?", hvis det skete (en mand har lov at håbe).

Men det ukendte er det som bringer tårer frem i mig. At stå i Fredericia og synge "vi skal i Parken allez", stå i Parken til en finale, sige farvel til Silkeborg Stadion, sige velkommen til JYSK Park, de mange ikoniske mål over årene, spillere der forlader os, stab der forlader os, ikoniske sejre og nederlag.

Jeg vil hellere stå og kunne sige at jeg fuldt ud kneb en tåre da Hagelskær scorede i Aarhus og jeg krammede en tilfældig SIF-fan end at spille CL med en klub, i en by jeg ikke engang er fra eller føler en forbindelse til fra barns ben.

Så jeg tager det hele som det kommer - jeg har altid sagt, at JYSK Park skal ligge græs til en europæisk kamp i form af Conference, EL eller CL-kval, men udover det, så er det bare en sæson af gangen til jeg ikke er her mere, og den næste i rækken skal overtage min SIF-samling gennem mit liv.

Men spændende tråd! Følger med i hvad andre svarer. Kanon indlæg af jer andre.

ConanTheBarbarian

Jeg er på linie med SIF-Liverpool.

Jeg kom lige nøjagtig med i tide til at følge overgangen fra første division til superliga og fra at man ikke regnede os for noget til vi blev danske mestre.

Vi opnåede tidligt alt og på mange måder er 90'ernes superliga den rigtige superliga. Jeg er her mest for at følge den videre historie om den klub der vandt DM guld. For mig er historiens uforudsigelighed og håbet det primære.

Jeg har ikke noget mål. Efterhånden har jeg vænnet mig til at rykke ned. Man lærer at fejre de små sejre. Jeg er nok ikke den eneste der har lært at fejre en pause føring lidt ekstra. Man bliver jo klog af skade.

Men jeg er virkelig på ift. spillestil, økonomisk ansvarlighed, tydeligt koncept og lokalforankring. Om det giver SL succes ved jeg ikke. Succes i fodbold er øjebliksbilleder og relative ift. aktuel status, så nogle succesbilleder må det da give.

1917SIF

@SIF-LiverpoolFCFan!!#295063

Jeg elsker den måde du skriver det.

Det fik mig til at knibe en tåre.

Tak for det.

ConanTheBarbarian

I øvrigt er det noget sjovt noget, det med mål som fan. Vi har prøvet at ramme bunden. Og dog. Viborg og Vejle har været hårdere ramt. Og bare tænk på den langvarige nedtur der venter Hobro og Horsens herfra. De fleste af os har også minder om at ramme toppen.

Det ideelle mål må være masser af masser af mesterskaber og succes i Europa over et helt årti. Men se så FCK som har prøvet det. Jeg er ret sikker på at deres mesterskabsfester ikke hver gang har føltes som vores ene.

Det virker også til de havde det meget sjovere i de ironiske 90ere. Deres fankultur blev bygget på nederlag, med arbejdshandsketifo, "tag jer sammen" tilråb og tudefjæs, og alt det der. Lige nu gennemgår de et helvede, men de genvinder jo også evnen til at smage sejrens sødme.

Så selvfølgelig skal vi altid gå efter sejren i næste kamp og forvente noget af holdet. Men, som fan må målet også være at anerkende og finde nydelse i den situation vi til hver en tid har. Så at sige at være til stede i nu'et fremfor at svæve derude i fremtiden, hvor rosenrød eller dyster man så end har tendens til at se den.

Shearer

ConanTheBarbarian

Meget enig. Man må lære at glæde sig over eksempelvis en oprykning. Og glæde sig over et næsten fyldt Jysk Park. Sejre over AGF. Et godt run i pokalturneringen i ny og næ. Den slags.

Og også når vi skyder et stort talent af og forretningen går godt.

SotD

Jeg synes termer som "Man må lære at glæde sig over..." står i stærk kontrast til trådens egentlige formål.

Det der med at man må lære at glæde sig over livets små glæder, er jo en sang man synger fordi man ikke længere kan drømme. Jeg kan da godt glæde mig over en god sovs torsdag aften, men den kan jo ingenlunde måle sig med den drøm jeg havde, som 10-årig om at blive astronaut. Det er jo en effektiv måde at læne sig tilbage på.

Der er ikke noget galt i at glæde sig over de små ting - eller de ting som man nu engang må "nøjes med" - men det er vel ikke det som er jeres mål, drøm og ønske? Altså at "nøjes"? Så kan man snakke realisme og alt det der, men er det vitterligt det største I kan drømme om og forvente for fremtiden? Det vi står i nu? Med andre ord, glædes over status quo snarere end forvente (hvilket i min optik bør og må være realistisk) fremgang og bedring?

Alive

SotD Verdensklasse indlæg. Du har så meget ret ;-)

Shearer

SotD

Problemet med din og andres tilgange til det her er, at det primært bliver drømme for drømmenes skyld. Og planen for, hvordan vi når derhen er ofte begrænset til: "Jamen, nu må vi fandme snart bruge nogle flere penge!"

For mig personligt får jeg ikke noget ud af at drømme uden, at jeg kan se en realistisk plan for, at det kan ske,

Og jeg præsenterer i det mindste den vej derhen ved at sige, at hvis det skal være realistisk, at vi skal tilbage i midten af Superligaen, så skal vi ha tilført penge udefra. Det er også muligt, at vi kan nå noget, der minder om fast Superliga-deltagelse ved det, vi har gang i nu, hvis det virkelig går godt. Altså et langt sejt stræk, hvor vi fortsat sælger spillere for 20 millioner hvert år i en periode. Men det bliver edermame svært.

Men hvis vi lige skal vende tilbage til det med drømmene, så er det måske ikke så urealistisk at finde den investor. Igen, hvis SønderjyskE og Vejle kunne, hvorfor skulle vi så ikke? Vi har et bedre produkt, som jeg ser det. Og også en bedre forretning.

SIF-LiverpoolFCFan!!

Der skal ske noget ekstraordinært før jeg for alvor kan begynde og skifte gear ift. at glæde sig over noget. Med den nuværende ledelse, stab, spillertrup osv., er der absolut intet som tyder på at et dansk mesterskab lurer om hjørnet. Her skal vi altså op i en rivende udvikling a lá et hold som SønderjyskE hvor man har skabt et fundament som har kastet overlevelse efter overlevelse af sig samt en pokaltitel, og nu er de gudhjælpende i toppen af Superligaen.

Her er Silkeborg ikke endnu. Jeg tror at de fleste troede at et nyt stadion skulle være et vendepunkt, men det der skulle være vores nye fort - blev det stik modsatte.

Lige nu glæder jeg mig over at Silkeborg IF stadig eksistere i en nogenlunde hæderlig forfatning. Altså, vi har ikke været helt nede økonomisk som Lyngby og Vejle (indenfor de seneste 15 år), og sportsmæssigt er vi ikke røget af radaren som AB og tildels Viborg.

Men når alt det er sagt, så er tilgangen "vi må bare håbe på det bedste", og det er ligeså lad som det lyder. Men desværre sådan det er blevet. Vindene skal blæse i en anden retning før jeg for alvor begynder og tro på tingene. Og med den nuværende ledelse, så tror jeg ikke meget ændre sig.

SotD

Shearer

Nu var det ikke for at træde på "din" måde jeg skrev indlægget, men som en oprigtig undren over om det var dét der mentes? For hvis vi nu lige slukker realitetssansen bare lige 3%, er der så en eneste af os herinde der med oprigtighed i stemmen kan sige at vi er tilfredse med det vi har lige nu? Altså den her tilværelse af oprykning, for så at rykke ned igen? Der er en uhyggelig generel utilfredshed med hvordan tingene kører og transfervinduerne får væsentlig mere kritik end ros - det må da alt andet lige være fordi vi forventer mere. Altså at vi rent faktisk TROR på, at vi kan gøre det endnu bedre end vi gør.

Vi diskuterer hele tiden, at de penge vi får ind da for pokker må kunne frigives i et eller andet omfang. Vores trup er én stor talentmasse med spillere på 18-24 år. Det er ikke dyre spillere. Det er jo ikke fordi nogen af os forventer at vi går ud og bruger 10-15mio kroner på at forstærke truppen. Eller i hvert fald er det kun et fåtal.

Hele konceptet omkring at vi skal opkøbes udefra er jo også en sandhed med modifikationer. Vi HAR penge - vi HAR egenkapital og vi KAN betale både kort- og langfristet gæld. Man kunne eksempelvis investere i andet end bygninger, eksempelvis udenlandske akademier. Man kunne slå sig sammen med større klubber rundt omkring i Europa omkring talentarbejde, eller sågar upcoming klubber med svagere sportsligt setup, men bedre økonomi. Man kunne blive pilotklub i Kina eller man kunne være så fremadbusende at man kunne tiltrække opmærksomhed fra store sponsorer der gerne vil med på vognen (Læs: Jyske Bank og FCM f.eks.)

Der er jo ikke kun én vej til målet. Og udfordringen er lidt at det er det ledelsen har sat sig fast på. Hvis vi vil gøre det samme som Vejle og SønderjyskE så er det jo for sent nu. Det er ikke nu man skal hoppe med på bølgen, men snarere nu at man skal opfinde den næste bølge. Det kaldes innovation, og det havde vi i 90'erne. Bevares, vi havde også kapital, men den kom jo vitterligt af købmandsskab, netværk og frækhed og ikke fordi Onkel Bent med milliarder i ryggen ville bruge os som legetøj.

Det er måske bare mig der mistolker formålet med tråden, men for mig er der virkelig langt fra drømme og håb til realitet, og jeg mener absolut at det jeg befinder mig i ligger nærmere realitet end håb og drømme. Men så længe man bilder sig selv ind at alt andet end nedgang er urealistisk, så får man det jo heller aldrig bedre.

ConanTheBarbarian

Jeg tænker ikke det er trådens formål at finde en målsætning der er konsensus om. Så hver fan kan jo have sit syn. Jeg er ikke en der nøjes. Jeg nøjes ikke kun, men jeg nyder turen både op og ned.

At jeg mere følger historien og ikke har et klart defineret mål, betyder ikke at jeg ikke har håb eller ligefrem en længsel efter en stor milepæl som en pokaltitel, en europæisk kamp eller et mesterskab.

Jeg kan også godt visualisere det gennem den nuværende strategi. Drømmene er nemme nok. Men jeg har ikke selv hånden på rattet, så mine krav til at mine ambitioner opfyldes, føler jeg ikke.

Jeg kan også sagtens se os finde en investor og skulle det ske, ville det blive en ny spændende rejse i historien, som jeg håber jeg ville kunne se mig selv i hele vejen. Jeg kan også se for mig at interessen i byen stiger.

Det er faktisk måske det mest konkrete mål/håb jeg har. At strategien giver så meget opbakning, at vi ser fulde huse lidt oftere og at folk bakker op og er begejstrede over at støtte klubben. Hvis vi hverken skaber resultater, eller begejstrer på nogen måde og folk falder fra og der til sidst kun er os som husker 1994, så bliver det trist og nærmest ligegyldigt. Det er min frygt.

SotD

ConanTheBarbarian Jeg tænker ikke det er trådens formål at finde en målsætning der er konsensus om. Så hver fan kan jo have sit syn. Jeg er ikke en der nøjes. Jeg nøjes ikke kun, men jeg nyder turen både op og ned.

Det er vi helt enige om. Hver fan har sine holdninger og ambitioner, drømme og forudsætninger. Det skal vi bestemt ikke være uenige om. Men når jeg læser "mål, ambition" eller hvad man nu vil, så har jeg det sgu stramt med at læse "at vi må lære at glædes over..." for så at komme i hobetal med noget vi allerede har. Så er man jo bare tilfreds med status. Det håber jeg fanme ikke ledelsen er, selvom det af og til kan virke sådan. Enhver virksomhed med respekt for sig selv, stopper op undervejs og klapper sig selv på skulderen, men de stopper ikke. De accepterer ikke at næste år "bare" skal være ligeså godt. Nej det skal sgu være bedre. Ellers bliver det i hvert fald heller ikke bedre.

forzajuve

Jeg er enig i er ovenstående indlæg om drømme, håb, forventninger osv men på selve spørgsmålet, hvad er jeres/mit mål med at være sif fan er som følger:
Mit mål er ikke som sådan ikke et mål men en følelse, følelsen i mit hjerte og krop når vi score et mål, når vi vinder en kamp om det er i Sl, 1 div eller pokalkampe, når en ung gut med bumser i hele krydderen får debut og man kan se og høre hvor meget det betyder for ham, eksempelvis Niclas Holm( har kendt Niclas hele hans liv) at se og mærke hvor meget det betyder for ham og at han ikke kan sove om natten i bare eufori over at han som sif’er i hele hans liv når denne milepæl..
At møde Ingver på torvet og tænke på dengang de rykkede op i 2 division og op i 1 division, at stå med de samme mennesker og i “samme” hjørne på stadion som på det gamle stadion gemmen alle årene sammen med min afdødes far’s venner og mine egne venner og nu min søn (startede med at komme på stadion med min far i 1979 som 6 årig) det rammer mit hjerte hver gang
At være stolt over at holde med sif om vi så ligge i røven af x-division eller vinder Dm guld, det er alle forskellige oplevelser men de indeholder alle den samme kærlighed og følelse for sif og selv når det går i “lort” for sif om det er en kamp der tabes og i guder dem har der været mange af, eller vi er tæt på konkurs og fejeren skal æde 16 hotdogs og drikke 20 øl for at samle ind til sif, så er det kærlighed....

Humlebien

SotD Absolut ikke tilfreds. Synes det er pinligt. Det er sjovt at vinde kampe igen og se talenterne blomstre, men intet får min pibe til at rejse sig når man kigger på det kamp program hvor modstanderne er, Skive, Hvidovre, Kolding osv...

Shearer

SotD "at vi må lære at glædes over..."

Men nu udelukker det ene ikke det andet. Man kan godt glæde sig over de små sejre set i forhold til, hvor vi er nu som klub og stadig drømme om bedre tider.

Shearer

SotD Så er man jo bare tilfreds med status. Det håber jeg fanme ikke ledelsen er, selvom det af og til kan virke sådan.

Det ligner det ikke ledelsen er. For det der sker i øjeblikket er netop resultatet af at ledelsen har haft en klog langsigtet vision.

Det kan godt være der primært er tale om resultater på bundlinjen, men det er jo netop den type resultater, der er forløberen for sportslige resultater.

Så nej. De har ikke stillet sig tilfredse. Der har været en plan og en vision og første del af den er ved at lykkes.

Vi ER på vej fremad som klub og virksomhed. Og det bliver massivt undervurderet herinde.

Det store problem er så. Og det er et kæmpe problem, er at hold som SønderjyskE og Vejle ud af ingenting er kommet til store penge. Det kan vores “organiske vækst” ikke konkurrere med - ikke på den korte bane i hvert fald og muligvis heller ikke på den længere.

Men vi kommer til at udkonkurrere klubber som Viborg, Lyngby og Horsens med vores model, hvis vi kan blive ved med at sælge som vi gør.

Og mange herinde har ellers talt for, at vi skulle gøre netop som de klubber.

ConanTheBarbarian

SotD Det skal vi bestemt ikke være uenige om. Men når jeg læser "mål, ambition" eller hvad man nu vil, så har jeg det sgu stramt med at læse "at vi må lære at glædes over..." for så at komme i hobetal med noget vi allerede har. Så er man jo bare tilfreds med status. Det håber jeg fanme ikke ledelsen er, selvom det af og til kan virke sådan. Enhver virksomhed med respekt for sig selv, stopper op undervejs og klapper sig selv på skulderen, men de stopper ikke. De accepterer ikke at næste år "bare" skal være ligeså godt. Nej det skal sgu være bedre. Ellers bliver det i hvert fald heller ikke bedre.

Hvorfor taler du om ledelsen? Tråden handler om mål som fan. Jeg synes da i den grad det tyder på ledelsen handler målrettet.

At glædes over små sejre handler ikke om ønsket om status quo. Det er bare en måde at anskue fodboldlivet.

danieljohns

Hvor er det fedt at læse jeres indlæg :-)

McG

Det her er en smuk tråd, ganske enkelt!

For mig startede det hele i mesterskabs sæsonen, jeg havde egentligt ikke den store indsigt i fodbold, eller interesse for den sags skyld.

Men den gang var der en opbakning der var anderledes, føler jeg i dag, jeg stor ofte på toget fra engesvang og så hvordan ansigtsmalede mennesker tog afsted, i højt humør, og stille men sikkert blev min nysgerrighed vakt. Jeg tog alene på stadion, som 13 årig, og blev bare blæst væk af glæde - det hele sluttede med mesterskabet, jeg mindes stadig at løbe rundt på stadion med spillerne, fans mm. Jeg er ret sikker på at Henrik Kastbjerg løb ved siden af mig.

Siden den første gang jeg stod på stadion, var der intet over, eller ved siden af Silkeborg IF og fodbold. Jeg har været med til opturer og nedturer, pokalfinaler og hjerteskærende nederlag, og har elsket det hele. For mig var det sorteste tidspunkt i historien da vi var ved at gå konkurs, fordi klubben blev flabet og skamløst ledet.

Jeg er enormt stolt af vores klub, vores værdier og talenter, jeg glemmer aldrig første gang jeg så Røll spille, eller da jeg pegede på Skov, i en kamp mod FCM, og sagde, ham der... han bliver vild.... og det blev han.

Jeg er stolt af "vores" landsholds spillere, og den talent udvikling vi har gennemgået, jeg bliver gladere for at se talenter løbe på banen og fejle, end indkøbte "profiler" der kommer på banen og spiller... nogenlunde

Men var ret vild med Rodic's måde at starte i klubben, og naturligvis fantastiske Lekic ( i guder hvor var han god)

Jeg drømmer om at vi udvikler os stabilt, at vi fortsat levere hjerte, talenter og salg - og at det på sigt kan medfører en investering i klubben af mennesker der elsker fodbold, ikke en eller anden moldovsk milliardær.

Jeg hader at rykke ned, naturligvis - Men jeg elsker klubben lige højt, jeg jubler lige så højt om målene bliver scoret i første eller superligaen. Måske er det ikke de højeste ambitioner i verden, men for mig er det klubben over dem alle, den der får mig til at græde af glæde, og bande og svovle. Men det er også klubben som jeg har et fællesskab omkring, med venner og vigtigst af alt, mine børn.

forzajuve

McG og desværre fik vi kun de “fede” oplevelser grundet den flabet og skamløse ledelsesstil og en formand som spyttede i kassen hvert år næsten, det komme de “unge” ikke til at opleve og det er jo netop fordi vi har en ansvars fuld ledelse, og jo jeg savner sgu noget flabethed, men ellers er jeg på samme side som dig..

Shearer

forzajuve

Jeg kan bare ikke se, at overforbrug kommer til at hjælpe os.

Jovist, så overforbrugte vi os til succes i 90’erne. Men vi var så rent faktisk også blandt de rigere klubber. Det er vi ikke længere.

Denne gang må det lange seje stræk få os derhen. Og mon ikke, vi er foran Lyngby, Horsens, Viborg og muligvis også Esbjerg om et par år, hvis vi bliver ved med at have transferindtægter for 20 millioner om året?

forzajuve

Shearer mener heller ikke det er det jeg skriver, jeg pointere jo netop at vi kun ved at overforbruge havde succes og en formand i Orla Madsen som selv spyttede i kassen når der var underskud ind til han heller ikke kunne lukke hullet i kassen..
Jeg vil på ingen måde tilbage til dette, men flabetheden mangler jeg stadig, vi er røv kedelige som klub og jeg tænker ikke vi skal være Fcm men bare være bedere til at gøre fede ting for fans, melde ting ud, give indblik i Sif osv osv, bla for de unge så de holder deres fodbold hjerte i Sif og ikke lader sig “lokke” af pokaler osv og fordi vi i sif har nogle lokale værdier og noget kant og kant mangler vi i den grad, men nu er jeg jo også næsten 50 år og når jeg mangler kant så tænker jeg også de unge gør....