Kære Majbritt, Jesper, Poul, Søren, Henrik, og Poul,
I forbindelse med vores nye stadion og oprykningen i 2019 har der siden været store forventninger til SIF.
Over 17.000 mennesker var mødt op til de sidste 2 hjemmekampe de sommerdage i Maj.
Det er disse 17.000 det i sidste ende handler om. Det håber jeg i er enige med mig i.
Det er min overbevisning at vi godt kunne trænge til mere åbenhed i SIF.
Det fortjener byen og det kræver tiden.
Jeg var 3 år, da jeg sad på skulderen af min far, som var trøjesponsor i SIF, til min første kamp i 1976 på Silkeborg Stadion.
Det er derfor med stor iver, at denne henvendelse skal forsøge at få afdækket nogle spørgsmål som måske kunne lette lidt på stemningen, som mildest talt har været lidt trykkende på det seneste.
Jeg håber i finder tid til at svare på nedenstående.
Denne henvendelse er delt med Den Røde Tribune, som er et repræsentativt udsnit af Silkeborggensere der følger SIF.
Jeg vil naturligvis kun viderebringe jeres svar med tilladelse fra jer.
Jeg vil gerne takke for jeres arbejde.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Tor
Kære SIF-Bestyrelse,
Det ville være rart at få afdækket hvilken rolle bestyrelsen i SIF egentligt har på den rent Sportslige del i forbindelse med vores 1. hold.
Kan man løfte sløret lidt for hvordan bestyrelsen arbejder og ser sig selv ift de målsætninger der opstilles på 1. holdets vegne og senest i Vision 2022 ?
Er man villige til at genoverveje Vision 2022 - og evaluere på om formuleringen egentlig modarbejder de sportslige ambitioner på 1. holdet. Med det menes, om visionen er realistisk ved at startelleveren skal udgøre næsten 5 af vores talenter i Superligaen, hvor de bedste sælges før de når førsteholdet. Dertil kommer, at man satser på at hente udviklingsspillere udefra med begrænset erfaring. Spørgsmålet er, om denne kombination af en strategi er forenelig med målsætningen om fast etablering i Superligaen ?
I forlængelse af ovenstående, har man efterlyst fyrtårne i spillertruppen, som besad den nødvendige kvalitet og erfaring til at støtte vores unge talenter i deres udvikling og sikre en vis ballast på 1. holdet. Har bestyrelsen på noget tidspunkt blandet sig i den proces ? Og vil bestyrelsen medgive at det kan være forklaringen på at vi som klub har svært ved at hænge på i Superligaen ?
Vil man på sigt kunne forestille sig en bestyrelse der tilslutter sig de kritikere der mener at 1. holdet måske ville have gavn af, at fagfolk i Superligaen i skikkelse af folk som Kent Nielsen i højere grad udstak opskriften på en langtidsholdbar Superligastrategi i Silkeborg, så længe dette praktiseres økonomisk ansvarligt ?
Hvordan ser bestyrelsen på den Sportslige vækst i 1. holds regi, - og helliger man midlet for at opnå målet, - alene såfremt de økonomiske nøgletal stemmer ved generalforsamlingen, - eller er der beslutningsmæssig råderum til, fra bestyrelsens side, at lave akutte indgreb i den strategi som pt udøves i den daglige drift i relation til 1. holdet ?
Som almindelig fan, er det svært at vurdere hvordan i som bestyrelse arbejder, kan man sætte ord på hvordan jeres rolle udfolder sig, - og hvor stor en indflydelse dette har på den strategi man ligger for dagen ift vores 1. hold ?
Vil man fra bestyrelsens side medgive, at det på lang sigt ikke er økonomisk bæredygtigt for driften og de høje ambitioner, - såfremt den nuværende Strategi om at satse udelukkende på egne talenter og dertil udefrakommende udviklingsspillere ikke indfrier målsætningen om Superligafodbold, - men at man risikerer et længere ophold i de lavere rækker med dertilhørende lavere indtægter ?
Kunne bestyrelsen forestille sig nødvendigheden af ansættelsen af en Fodbolddirektør med speciale i fodbolddrift i hht vores 1. hold ?
Vil man i de kommende år overveje om der vil være en større repræsentation af siddende bestyrelsesmedlemmer der har en høj indsigt i mekanismerne i Superligaen ?
Vil man overveje at være mere aktive, deltage i debatter og synliggøre bestyrelsen overfor almindelige fans end tilfældet er idag ?
Det man savner, er en grundlæggende rød gennemførlig tråd omkring 1. holdet der giver tryghed og en retning. Både i forhold til at integrere vores Talentmasse på 1. holdet, - men også at de sportslige resultater har gode vilkår gennem et fokus på sportslig vækst og en ambition om fast etablering i landets bedste række anført af en professionel ledelse i SIF. En ledelse der forstår sig på nutidens udfordringer i det landskab som topfodbold i Danmark anno 2020 repræsenterer.
Selvom klubben er sat til salg, ved vi jo ikke hvad det indebærer og hvornår et sådant salg vil indtræffe. Derfor vil det stadig være velkomment at høre lidt om bestyrelsens tanker ifm ovennævnte forhold, - hvilket måske også vil bidrage til forståelsen af jeres arbejde og de bevæggrunde der ligger for de beslutninger der træffes i SIF.
Hermed tak for jeres indsats med ønsket om god arbejdslyst med at bringe SIF tættere på byen og dens fans. Held og lykke!