ConanTheBarbarian
Jo jo, men man kan så også se frem til, at skulle spille om oprykning fra 1. division i stedet for at skulle spille om medaljer og pokaltitler. Som ung selvtillidsfyldt spiller ved jeg da godt, hvilken klub jeg havde valgt, hvis jeg havde frit slag og alle omkring mig spåede mig en stor karriere.
Bare lige for at vi ikke får gjort os selv bedre end vi er, så har AGF i denne sæson sørget for:
- Jens Stage til FCK for 15-20mio
- Magnus Kaastrup udlejet til Dortmund for ca. 1mio
Året før sendte man Anders Fæster til Groningen fra ungdomsakademiet.
Og så har de i skrivende stund 7 unge spillere af egen avl i 1. holds truppen + Bundu (23 år).
Jeg synes afgjort at vi gør det bedre end AGF, men jeg tror vi skal passe på med, at gøre vores model mere rigtig for unge mennesker end den AGF eksempelvis bruger. Nu har jeg arbejdet i Aarhus i efterhånden rigtig mange år, og jeg kan love dig for, at der er kamp om at få lov til at komme ind til Fredensvang og spille - Både for de der bor i Aarhus, men også dem fra Skanderborg, Odder, Mårslet, Malling osv. De rykker altså ikke mod SIF eller FCM medmindre de ikke kan få en kontrakt i AGF... Så AGF har alene i eget opland end kæmpe tiltrækningskraft - og et langt større opland end både vi og FC Midtjylland.
FC Midtjylland scouter meget i hele landet, men plukker jo primært fra de "døde" områder, som samarbejder med mindre klubber. Deres største rival er vel nærmest Esbjerg. Der er et naturligt skel omkring Ikast mod SIF, Karup og Haderup mod Viborg og Give/Billund mod Vejle. Ellers har de HELE oplandet mod vest. Helt ned til Varde og helt op til Holstebro hvor der ikke er noget der ligner en konkurrent.
Dem vi reelt kan hente er de der bor i en radius på 15-20km af Silkeborg og så rejects fra andre klubber. Når vi når til Ikast ryger de til FCM, når vi kommer til Galten ryger de til AGF, når vi kommer til Kjellerup ryger de til Viborg og når vi kommer til Brædstrup ryger de til Horsens og når vi kommer til Nørre Snede ryger de til Vejle.
Groft sagt... Vores talentafdeling excellerer fordi vi har pisse gode trænere, ikke fordi vi sælger og dermed gør vores brugerflade markant større. Så skal vi altså op i nogle helt andre tal på salgslinjen (altså mængden af salg).
Spørgsmålet er nærmere (for mig at se) om talentafdelingen kan gøre os fede økonomisk, og der igennem etablere os i Superligaen, eller om vi skal satse på at holde lidt mere på dem og den vej igennem etablere os. Lige nu synes jeg vi lander imellem to stole. Vi sælger de største talenter for billigt (Skov og Dolberg er ekstraordinært gode/heldige for os og understøtter selvfølgelig påstanden om, at det er måden at gøre det på. Min påstand er dog, at der kan gå 10 år før vi igen får så store beløb til klubben, med vores nuværende strategi), og vi ser dem aldrig på 1. holdet.
Vi kommer aldrig nogensinde til at etablere os som et stabilt Superligahold med spillere som MEM, Alves, Gammelby og Skytte. Det kræver nogle markante profiler ved siden af dem, og hvordan skal vi få dem, hvis vores økonomi kun lige balancerer som følge af konstante op/nedrykninger og de peanuts vi får fra salg.