Jeg synes egentlig ikke, vi kan være utilfredse med vores talenter gennem de seneste ca. fire år. Tværtimod synes jeg snarere, det er gået over forventning med talenterne i den periode.
Det altoverskyggende problem i Silkeborg IF har i langt tid været trupsammensætningen.
På alle andre parametre har vi gjort det hæderligt. Det være sig trænere, økonomi, talentudvikling, faciliteter osv..
Siden Troels Bech har der reelt kun været styr på trupsammensætningen i en periode efter PS havde været her i lidt tid. Man kan sige meget om Peter Sørensen, men han ramte den (næsten) lige i røven, da han fik ansvaret for truppen.
Grunden til at jeg skriver "næsten" er, at forsvaret egentlig ikke var alt for godt dengang heller. Men man skal tænke på, at vi dengang ikke havde Gammelby, Skov og Dolberg-penge at gøre med. PS måtte vælge udfra et stramt budget, og han var blandt andet dygtig og lidt heldig med at finde Moro, der fra sin defensive midtbane fik forsvaret til at se bedre ud.
Helt enig, Toffeeman. Det virker helt håbløst og dybt forvirret som vi nu har sat os mellem to stole nærmest.
Nå, vi må håbe, det bliver bedre i morgen og alt det der...
Men jeg glemte faktisk den vigtigste del af min pointe i mit lange indlæg...
Det der bliver interessant, og nervepirrende, i sommervinduet er, at vi ganske enkelt skal ud at finde de profiler, som holdet, der skal spille os tilbage i Superligaen skal bygges op omkring.
Som jeg ser det så er der faktisk kun Okkels, som til nøds kan placeres i den kategori. Jeg har egentlig stadig tiltro til Okkels, men han skal også steppe op, før man overhovedet for alvor kan bygge noget op omkring ham.
Så vi står med en enorm udfordring.
Har vi nogen i angrebet, som vi kan bygge holdet op omkring? Nope..
Har vi andre på midtbanen, som vi kan bygge holdet op omkring?
Egentlig ikke.. Moberg, måske. Men jeg tror ikke som sådan, vi får en afgørende profil i ham. Brink er heller ikke en her og nu profil. Mattson er et kæmpe spørgsmålstegn efter så lang en skade. Og vi aner ikke, hvornår han overhovedet er klar til at spille en hel kamp igen.
Selvom jeg taler for, at lade vores eksisterende forsvar køre os igennem 1. Division næste år, så ser jeg umiddelbart heller ikke profiler her. Jeg ser dog kvalitet nok til at vi kan rykke op igen. Vi vandt trods alt 1. Division for nylig med et forsvar med tilsvarende niveau. Selvfølgelig er vi uden Flinta og Jacobsen, men omvendt er d'herrer Alves, Geertsen og Hagelskjær blevet lidt bedre. Og de kan rykke sig yderligere det næste halve år.
Muligvis gemmer der sig en decideret profil i Massop. Men igen er det bare et kæmpe spørgsmålstegn, når vi endnu ikke har set ham spille. Og 4-4-2 kan jo sagtens ende med at få ret i, at vi aldrig får ham at se. Skal han væk igen, så frigiver det selvfølgelig nogle lønkroner. Og det er også fint nok med flere lønkroner på samme måde, som hvis Crone og Maholli smutter. Men det efterlader igen bare os med den opgave, at vi skal erstatte dem. Og der er allerede ret meget, vi skal kigge på.
Men mit hovedbudskab er, at vi dybest set skal ud at hente minimum to deciderede profiler, som holdet skal bygges op omkring, for de er næsten ikke til at få øje på i truppen. Vi skal simpelthen ud at finde to spillere, der fra start af begge er at betragte som værende i top3 over de bedste spillere i truppen. Dernæst nok også én-to yderligere, der er lige omkring eller i startopstillingen. Og pengene dertil bør være der med de penge, vi fik i sommer, og de penge vi formentlig får for MEM. Og de mange spillere, vi lader smutte ved kontraktudløb.
Den mest åbenlyse plads at hente en profil til, må være højrekanten.
Dernæst en angriber, da jeg også hælder til, at Maholli ikke får forlænget.
Lysner det med Mattson kan vi måske undgå at hente flere centrale midtbanespillere. Især hvis man vurderer, at Moberg kan være løsningen på 6'er positionen. Men er Mattson ikke frisk, så ville vi stå tilbage med Kaalund og Brink centralt foran Moberg, hvis/når MEM ryger. Og det vil åbenlyst heller ikke være nok. Og så ville vi også være nødt til at forstærke os her. Måske ikke med en decideret profil... Eller. Man kunne godt vælge at hente en decideret profil centralt og så i stedet hente en billigere løsning til angrebet. Men det skal kun gøres, hvis man vurderer, at Lind er klar til at bidrage på et fornuftigt niveau.
Jeg tror faktisk godt på, at vi kan komme gennem 1. Division uden forstærkninger til forsvaret. Det er klart, at missionen bliver sværere, hvis Crone bliver solgt og Massop aldrig kommer til at spille. Men så må vi forlænge med Møller. Og så må vi vel se om Carstensen kan stå distancen. En ny højreback kunne dog også være én af de nye spillere, vi skulle ud at hente.
Der er nogle ting, der er uden for vores kontrol, men som kommer til at have enorm indflydelse på, om vi kan rykke direkte op. Det kan både blive himmel og helvede med dem her:
Rammer Hedvall niveauet fra foråret eller efteråret? Prøv lige engang at tænk over, hvor vigtigt det bliver for vores tilbagevenden.
Kommer Mattson tilbage mere eller mindre fra starten af sæsonen på et nogenlunde højt niveau, for hurtigt at ramme sit topniveau? Eller trækker det ud i en uendelighed for til sidst at ende i et karrierestop?
Kommer Massop til at spille for os nogensinde, eller hvad sker der med ham?
På papiret er Massop og Mattson vel tæt på at være vores to største profiler, måske på nær Romo, men ham har vi helt sikkert ikke efter sommer.
Det er klart, at det har skadet os enormt, at vi ikke har kunne gøre brug af to af vores største profiler i denne sæson. Og det vil selvfølgelig gøre en enorm forskel, hvis vi kan gøre brug af dem i næste.
Går det op i en højere enhed med Hedvall, Mattson og Massop, og tilføjer man yderligere to profiler udefra, jamen så tror jeg, vi kommer til at vinde rækken. Men lykkes det ikke rigtigt med noget af det, så kan det blive grimt.
Nogle af tingene er ikke rigtigt inden for vores kontrol, men det ER inden for vores kontrol at hente to profiler og måske én-to spillere yderligere, som er lige omkring startopstillingen. Og selv uden Massop og Mattson, så tror jeg også, det potentielt kan være nok. HVIS vi altså rammer rigtigt med de forstærkninger.
Efter min mening står vi foran det vildeste og også vigtigste vindue i mands minde i Silkeborg IF. Jeg synes, det er vildere og vigtigere end de sidste mange foregående, både fordi der ser ud til at være flere udskiftninger rent antalsmæssigt, men også fordi vi denne gang ikke blot skal ud at erstatte nogle spillere. Eller hente et par stykker til startopstillingen. Vi skal decideret ud at hente et par af de profiler, som holdet skal bygges op omkring. Og det håber jeg man har fattet, ellers kan det hele være ligemeget. Ligemeget som i, at vi sandsynligvis bliver hængende i 1. Division.
Jeg vælger at tro på, man har fattet det. Spørgsmålet er så, om man så evner at løse opgaven. Det bliver det helt store spørgsmål.
Det bliver et sindssygt vindue, venner. Det er sgu bare at buckle up og brace ourselves, for det bliver vanvittigt spændende og mere afgørende for om det bliver succes eller fiasko end tidligere vinduer har været det.
Altid noget vi har det at se frem til, når nu resten af sæsonen er mere eller mindre ligegyldig 