Så er expected points opdateret efter 6. Runde.
https://public.tableau.com/profile/tapinfodbold#!/vizhome/ExpectedPointstabel2019-20/Sheet1?publish=yes
Vi bliver bekræftet i vores gode fornemmelse omkring vores form.
Kun AGF er længere bagud med expected points, ift. faktiske point. Forskellen på os og dem er 0,1.
Hvis vi kun kigger på vores sidste 3 runder, så er det kun FCK som har opnået højere expected points end os!
Der er gået 17 mål ind på os. Vi har givet chancer væk til i 13,4. Kun 5,3 af disse har været seneste 3 runder. Og af disse var hele 2,4 på den svære udebane i Farum.
For de seneste 3 kampe har vi flest expected goals af alle hold i ligaen! Der er 7 klubber som har lavere expected goals end os, når vi kigger alle 6 kampe. Og det på trods af vi kun var på 1,2 mål i de første 3 kampe.
Vi er altså i klar fremgang på alle parametre. På et tidspunkt ser de nok også disse tal hos Mediano, som brugte tallene til at sable os ned de første 3 runder. Det lå lidt i luften, at vi var chanceløse. Men den her statistik er jo netop bagudrettet. Det fortæller hvordan spillet var, ikke hvordan det bliver.
Hvis vi kigger på vores modstander fra Esbjerg, så er der expected goal for/imod på 7,1/7,9. De har kun fået 4 point, men spillet til 8. De har altså, som os, spillet til markant mere end de har fået. Men baseret på en stærk defensiv og en svag offensiv. I de seneste 3 kampe ser det værre ud. 2,6 i expected goals (mod vores 7,2) og så 4,1 i expected goals imod (mod vores 5,3).
Jeg tror man i Esbjerg er glade for at møde os nu. Men ud fra de her tal, er vi den værste modstander, på det værste tidspunkt.