Hej Sif-folkens
Så er det endelige på tide at jeg skal entrere Jysk park til en superligakamp mod Hobro på fredag. Det bliver mindstemandens (fyldte 7 år for en uge siden og fik en SIF trøje i gave bl.a) første tur på et stort stadion og jeg kunne aldrig drømme om at det skulle være Brøndby stadion eller parken på trods af at de ligger væsentligt tættere. Derfor glæder vi os til at se det flotte nye stadion in real life.
Nu til mine spørgsmål i forhold til at jeg ikke kender særligt meget til Silkeborg eller området omkring stadion.
Sparer man noget ved at købe billet på forhånd eller kan man bare vente til man kommer. Har ferie pt. og derfor ikke mulighed for at printe en billet ud.
Hvad skal en far og søn absolut opleve omkring stadion inden selve kampen? regner med at vi ankommer omkring kl. 16-17 tiden.
Er der fanshop omkring stadion eller er det inde i byen det blir solgt?
Er der andet vi bør være opmærksom på?
Tusind tak for hjælpen og selvom vi har fået en elendig sæsonstart, så er jeg fuld af fortrøstning omkring kampen på fredag. I sidste håndboldligasæson røg TMS Ringsted ud med bulder og brag af ligaen. Men de 2 kampe jeg fik set i hallen, blev begge vundet. Så jeg regner selvfølgelig med en sejr på fredag. Mit live-held må gerne fortsætte 
Mange hilsner fra det midtsjællandske