SIF venter tålmodigt på at de rigtige spillere skal dukke op og forstærke holdet med erfaring og kvalitet i dette Transfervindue, om det er Køb, Leje eller Kontrakfrie spillere.
Fordele :
• Der kan MÅSKE dukke en god mulighed op sidst i vinduet som vi har set det tidligere med Ronnie Schwartz, hvor SIF enten sparer Transfer,- eller Lønkroner. Og dermed får merværdi ud af den enkelte spiller ift spillerens måske reele Markedsværdi. Men der skal held og dygtighed til, - og hvad hvis det glipper ?
Ulemper :
• Lige nu ligner SIF det eneste 1. Divisionshold i Superligaen, - med andre ord en prugelknappe. Selvtilliden fra sidste sæson siver langsomt ud af holdet for hver gang holdet taber.
• Det bliver sværere og sværere at tiltrække erfaring og kvalitet på Superliganiveau som turneringen skrider frem og bundplaceringen bliver manifesteret.
• Utilfredsheden i byen og blandt tilskuere og fans tager til, - folk udebliver fra stadion, - og det rammer SIF's image og Matchday indtægterne
• Mediernes tryk bliver større og større, - og det gælder både de lokale som de landsdækkende
• Vores unge trup mangler erfaring at læne sig opad. Det kan ikke være optimalt ift vores unge talenter og Talentstrategi i det hele taget..
• Der bliver ikke udbetalt Placeringspenge til nr. 13 og 14 i Superligaen fra den store TV-Superliga Pulje, - og da resultaterne udebliver får SIF heller ikke Resultatet Penge fra den samme TV Superliga Pulje, - da der kun udbetales penge for en sejr (220.000 kr) og en uafgjort (90.000 kr)
• Til sidst, er der igen fra samme TV Superliga Pulje, flest penge til de attraktive kampe som TV kanalerne suverænt selv vælger, - og her vil SIF igen og igen blive valgt fra til de lukrative TV Tidspunkter, og her gælder også at der for sidstvalgte er 0 kr.
• Når der ikke bliver tilstrækkelige af disse præstationsmidler tilført henover efteråret (efter 13. Runde), - jamen så er der heller ikke midler til at optimere truppen yderligere før de sidste og afgørende kampe til foråret, hvis ikke løbet alligevel allerede er kørt.
• Den største ulempe af dem alle, og udover at byens opbakning smuldrer for hver dag, - er at der i denne sæson er hele 3 DIREKTE nedrykkere, - hvilket betyder at en rigtig dårlig start som den vi er i gang med, - meget hurtigt kan betyde, - at vi allerede er rykket ned når vi når Jul, - ligesom i 14/15 sæsonen hvor truppen på nøjagtigt samme grundlag, af ledelsen, blev fejlagtigt overvurderet.
• At samlet set over 17.000 troppede op til SIF's 2 sidste hjemmekampe i 1. Division, - og klubben kunne melde udsolgt til begge kampe med de røde lygter hængt ud. Den store opbakning og den kæmpebølge af optimisme har SIF ikke udnyttet til at gøre klubben og byen klar til Superliga siden oprykningen var en realitet. Det gør ikke skuffelsen og frustrationerne mindre.
• Vi har fået en Cheftræner, med voldsom meget Superligaerfaring, med AGF, OB, Brøndby, AAB, AC Horsens og nu SIF som klub.
Kent Nielsen har vundet 'The Double' med AAB og har som spiller vundet både DM og EM.
At have en så stor trænerkapacitet, - og ikke give ham værktøjerne til at udføre sit arbejde er ikke optimalt mildest talt.
• Ledelsen mister Goodwill hver gang vi står i samme problemstilling, - og som ikke bliver adresseret i øjenhøjde med byen, tilskuerne og fans.
Fornylig var SIF's kommunikationschef ude med en forklaring om at Superligaspillere med erfaring idag koster 200.000 - 250.000 kr. om måneden, - og at SIF ikke havde de muskler.
Fair nok at SIF ikke kan aflønne spillere i den størrelsesorden,- men eftersom det kun er de 3-4 største klubbers' allerdyredte spillere (Top 20 i hele ligaen), - lyder det mere som en undskyldning for ikke at agere og være aktiv.
• Det vil blive sværere for SIF, alt andet end lige, at tiltrække gode spillere og trænere på den længere bane når klubben ikke virker parate til Superligaen.
• Vores sponsorer ønsker value for Money og eksponering, - de ser også helst et SIF hold med Superligakvalitet i Superligaen fra start.
• Lige nu ligger SIF med seriøse planer om at tiltrække investorer, købere og andre interessenter der ønsker et samarbejde med klubben med henblik på at hæve overliggeren og gøre klubben til en permanent Superligaklub. Men det kan næppe hjælpe på de ambitioner at vi præsterer som vi gør.
Konklusionen må være, - at vi sandsynligvis er for langt fra en Superligatrup til at vi kan nå at få det vendt, - omvendt har vi en dygtig træner at læne sig opad, - og hvis klubben løbende frem mod vinduets lukning d. 31. August, - kan få hevet de 2,3 eller 4 rigtige forstærkninger ind til de rette positioner kan det MÅSKE nåes endnu.
Men grundlæggende ærgerligt at Ledelsen ikke har lært af tidligere erfaring fra tidligere vi var i den bedste række.
Forklaringen kan måske ligge i at tiden er løbet fra den ledelsen i SIF, at vores mentale mindset er til 1. Division, - det virker sådan set udfra det vi har set indtil nu i denne sæson.
Større åbenhed, mere information og bedre kommunikation fra Ledelsens side ønskes, og at Ledelsen har gør sit ypperste, - mere er der ingen der forlanger. Men forventer dog at kompetencerne i ledelsen flugter med hvad der kræves i den række ledelsen selv har formuleret som en kontinuerlig målsætning for klubben at operere i.