Jeg synes det er meldt ud på den helt rigtige måde og med det rigtige, meget lange perspektiv. Man åbner op for frierier og tager sig tiden til at lytte, overveje og forhandle.
Jeg frygter som alle andre, hvis man sælger helt fra til udenlandske investorer. Men mon ikke der kommer nogle alternativer til kinesiske/russiske millioner, når man gør arbejdet så grundigt.
Den lokale forankring, både hvad angår ejerskab, men især også talentudvikling, skal prioriteres højt.
Jeg tror ikke så meget på et koncept, hvor man slet ikke har profiler udefra. Jeg tror man stiller for mange forhindringer op for sig selv på den måde. Dem har vi mange af i forvejen. Og så fjerner det hele det element med at drømme om nye eksotiske profiler, eller muligheden for at lave samarbejde om bl.a halvårlige udvekslinger med europæiske storklubber. Desuden giver man endnu mere forhandlingsmagt til talenterne, hvis man har en politik som gør sig fuldstændig afhængig af dem.
Jeg ved heller ikke om jeg tror på noget a la det gamle PSV samarbejde. Så mange kæmpe store talenter som passer til præcist en specifik storklub, skaber vi jo heller ikke. Dog kan man godt se en fordel i at låne marginalspillere i en halv eller hel sæson, hos en meget stor klub. Hvor motiveret spilleren der kommer så er, og hvor interessant det er for storklubben, som næppe har problemer med at låne spillere ud, ved jeg så ikke.
Måske man kunne forestille sig et samarbejde med flere klubber, fra flere lag og lande. Fx klubber som Ajax, Napoli, Sevilla og Arsenal. Bare for at nævne nogle klubber som satser lokalt eller talentmæssigt.
De sydeuropæiske klubber kan fx lære noget om at tjene penge på publikum. Jeg ved ikke hvad vi kan lære nogen, men vi skal kunne byde ind med mere end talenter. Det kunne måske være noget med hvordan vi udvælger dem, eller noget organisation, opbygning med investeringer i bygninger, at tjene penge på byggeprojekter osv.