Jesper-Johannesen
Vi kan slet ikke tillade os at være så kræsne. Skulle en mand som Kent Nielsen overhovedet være en mulighed for os, så skal vi være lykkelige og tage ham. Han kunne sagtens være i spil til en top6, måske endda en top4-klub, hvis der skulle blive et job ledigt, så jeg tvivler stærkt på, at vi overhovedet kan lokke ham til, selvom jeg håber, at vi gør.
Erik Rasmussen kunne også være en mulighed, men han er lidt mere en lottokupon. Han har leveret fine resultater undervejs. Senest gjorde han det godt med Vendsyssel, men så opstod der samarbejdsproblemer, hvilket er noget der har fulgt ham i hans karriere. Og er det lige ham, der får styr på vores sejlende forsvar...? Fordelen ved ham er, at han er en mester til at banke godt humør ind i en trup - lige det truppen har brug for efter et par år med Peter. Der har Erik også en fordel i forhold til Kent Nielsen, der også er lidt til den alvorlige side, selvom jeg nu tror, at Kent som regel er ret populær i en trup.
Og så er der den gode Guld-Glen. Det var jo fornemt at han blev mester med FCM. Så fejlede han med AGF, ligesom så mange andre. Jeg har lidt Glen mistænkt for slet ikke at være så god en træner endda.. Måske er han. Man kunne dog godt tro at han er lidt af et one hit wonder. Han var dog populær i truppen i AGF. Og jeg tror også rigtigt meget på, at han kan få det humør ind i truppen, som tydeligvis er en mangelvare. Faktisk er det nok det allervigtigste på den korte bane. At spillerne får deres humør og spilleglæde tilbage og rent faktisk får en træner, de har lyst til at gå på banen og vinde for. Og kan vi få en mand som Glen skal vi sgu være glade. Endnu gladere hvis vi kan få Kent. Erik Rasmussen bør vi kunne lokke til. Så ved jeg ikke helt, hvem der ellers kunne være muligheder. Kunne være fedt med Christian Lønstrup også, men så skal han lige lokkes til Jylland, og han går sgu nok og venter på et større job. Han kunne sagtens være et emne i nogle af de helt store klubber, selvom der ikke er et job ledigt pt.