Velkommen! Log ind Opret en ny profil NYESTE INDLÆG


Advanceret

Opråb fra en gammel sur mand - Superligaen som underholdningsprodukt er for forudsigelig...

14-03-2017 kl. 14:02
Hej alle

Jeg har på det seneste fulgt en debat i medier omkring undren fra klubbernes side over det konstant faldende tilskuertal i ligaen - og har arbejdet lidt på et indlæg, som nok skal fine tunes lidt, men det kommer nogenlunde til at se således ud.
Hvad tænker i om det?


Superligaen - Et alt for forudsigeligt underholdningsprodukt

Jeg forstår ikke, at det kan komme som en overraskelse for diverse eksperter og klubberne selv, at tilskuertallet er faldende i superligaen. Og jeg hører ofte nedsættende bemærkninger om eksempelvis min klub, Silkeborg IF, hvor der til tider kun er ca. 2.500 tilskuere til en kamp, hvoraf 500 sommetider kan komme fra udeholdet...

Hvorfor støtter byen ikke sit hold, hører man?

Jeg har holdt med klubben siden min far tog mig med på stadion i starthalvfemserne, hvor det løbende blev sjovere og sjovere at gå til fodbold på stadion - kulminerende med et mesterskab i 1994-sæsonen og senere medaljer og en pokaltriumf i 2001. SIF var med i toppen - og det var sjovt.

Så røg klubben på fallitens rand bl.a. pga for høje lønninger - og siden har den sportslige side været knap så sjov - og der har været langt mellem snapsene - bl.a. pga flere ture ned i næstbedste række - og konstant trussel om at klubben måtte dreje nøglen om...

OK, så dette er historien om en forsmået SIF-fan, som nostalgisk tænker tilbage på bedre tider?

Både ja og nej. For mig handler det - at støtte et hold - om drømme. Drømmen om en dag igen at se SIF vinde DM. Drømmen om igen at se AS Roma spille europæisk bold i Silkeborg. Drømmen om at se nogle af de bedre spillere folde sig ud for mit hold.

MEN den drøm er DØD! Med mindre Lars Larsen pludselig testamenterer hele sin formue til SIF, så kommer Silkeborg IF med AL sandsynlighed ikke i top 3 af dansk forbold igen - og vi kommer ALDRIG i nærheden af et mesterskab igen... Herfølge og SIF-mesterskabsdagene er forbi pga. de nye økonomiske styrkeforhold.

Samme skæbne har for øvrigt langt størstedelen af de øvrige superligaklubber - med undtagelse af FCK, BIF, FCM og AAB (samt en enkelt outsider hist og her, som med ultra-meget held i sprøjten kan komme op og snuse til de knap så ædle medaljer).

Mit gæt er (og jeg tror endda, at det er konservativt), at FCK indenfor de næste 10 år vinder DM 6-8 gange (med enkelte FCM, AAB eller BIF undtagelser).

Mit spørgsmål er så - er det et godt underholdningsprodukt?

Hvordan skal man som fan holde drømmen i live, hvis det er så åbenlyst, hvordan det ender rent sportsligt?

Jeg elsker, at gå på stadion - men jeg kommer der langt fra så tit, som jeg gjorde engang. Noget af det skyldes min livssituation med familie og børn og mindre tid, men en stor del af det skyldes i høj grad også, at mine forventinger til fremtiden omkring SIF og drømmen om topplaceringer og europæisk fodbold er nærmest ikke eksisterende.

Jeg er en stor ynder af amerikansk sport, hvor man ser eksempelvis NFL som én samlet underholdningspakke - og hvor man gør en dyd ud af, at holde "drømmen i live" ved at dårligt placerede hold får bedre mulighed for at få gode unge spillere (via draften) og man har sikret nogenlunde ens økonomiske vilkår for klubberne. Dette sikrer, at man næsten - uanset hvem man holder med - kan se frem til, at holdet bliver bedre på et tidspunkt - drømmen bliver holdt i live...!

Superligaen er ikke og skal ikke være NFL, men så længe klubberne ser sig selv som individuelle virksomheder, som kæmper indædt imod hinanden omkring eksempelvis TV-penge uden at indse, at det er superligaen samlet set, som er underholdningsproduktet og ikke VFF, SIF, AGF, FCK eller FCN selvstændigt set, så tror jeg simpelthen ikke på, at tilskuertallet vil stige specielt meget... og formentlig endda fortsætte nedturen...

Der er så mange andre spændende alternative underholdningstilbud, at en liga, hvor det på forhånd er afgjort hvilke 4 af 5 hold, der ender i top 5 - og hvor ét hold vinder 6-8 DM de næste 10 år - ikke virker særligt interessant...

Sorry, men for os, der holder med ét af de mindre hold - superligadrømmen er DØD!!!

Mvh

Calle aka Whopperboy

PS: Jeg skal nok tage ud at spise en stadionpølse i ny og næ alligevel, da jeg elsker fodbold, SIF... og frankfurtere...



Ændret 1 gange. Sidst ændret den 14-03-2017 kl. 14:03 af Whopperboy.
EmneForfatterVistSkrevet

Opråb fra en gammel sur mand - Superligaen som underholdningsprodukt er for forudsigelig...

Whopperboy42214-03-2017 kl. 14:02

Re: Opråb fra en gammel sur mand - Superligaen som underholdningsprodukt er for forudsigelig...

bot13414-03-2017 kl. 15:01

Re: Opråb fra en gammel sur mand - Superligaen som underholdningsprodukt er for forudsigelig...

1917SIF11714-03-2017 kl. 15:46

Re: Opråb fra en gammel sur mand - Superligaen som underholdningsprodukt er for forudsigelig...

Whopperboy12314-03-2017 kl. 15:54

Re: Opråb fra en gammel sur mand - Superligaen som underholdningsprodukt er for forudsigelig...

Whopperboy11914-03-2017 kl. 15:50

Re: Opråb fra en gammel sur mand - Superligaen som underholdningsprodukt er for forudsigelig...

1917SIF12114-03-2017 kl. 17:23

Re: Opråb fra en gammel sur mand - Superligaen som underholdningsprodukt er for forudsigelig...

Crelle14114-03-2017 kl. 18:49

Re: Opråb fra en gammel sur mand - Superligaen som underholdningsprodukt er for forudsigelig...

1917SIF7617-03-2017 kl. 10:32

Re: Opråb fra en gammel sur mand - Superligaen som underholdningsprodukt er for forudsigelig...

tturbo17417-03-2017 kl. 10:39

Re: Opråb fra en gammel sur mand - Superligaen som underholdningsprodukt er for forudsigelig...

1917SIF7917-03-2017 kl. 11:22

Re: Opråb fra en gammel sur mand - Superligaen som underholdningsprodukt er for forudsigelig...

tturbo16617-03-2017 kl. 14:01

Re: Opråb fra en gammel sur mand - Superligaen som underholdningsprodukt er for forudsigelig...

Whopperboy8217-03-2017 kl. 14:22

Re: Opråb fra en gammel sur mand - Superligaen som underholdningsprodukt er for forudsigelig...

aegOGbacon10317-03-2017 kl. 21:02

Re: Opråb fra en gammel sur mand - Superligaen som underholdningsprodukt er for forudsigelig...

Whopperboy9019-03-2017 kl. 07:51

Re: Opråb fra en gammel sur mand - Superligaen som underholdningsprodukt er for forudsigelig...

tturbo17917-03-2017 kl. 14:28

Re: Carson Palmer Super Bowl 50 Jersey

chenjinyan128-03-2017 kl. 04:07



Beklager, kun registreret brugere kan skrive i dette forum.

Klik her for at logge ind