I superligaen ligger vi hvor man kan forvente med vores budget. Vi spiller indimellem langt bedre end det, men vi får også nogle kollaps, som vi ikke burde få. Uanset hvad, så sørger strukturen for, at vi på ingen måde er reddet. Men derfor skal man turde spille en pokalkvartfinale. Alt andet er tabermentalitet.
Det er gratis at stille i stærkeste opstilling på den centrale midtbane, da de alligevel har karantæne. På kanterne og i angrebet står Mattsson, Okkels og Vatsadze klar hvis nogen trænger til en pause. I forsvaret står de unge også klar til at spille.
Kampene mod Randers og AGF minder også om hinanden. Østjyske udebaner mod kompakte, fysiske hold, med fart oppe foran. Eller, den værst tænkelige modstander for vores koncept, når man tænker på farten i vores midterforsvar.
Man kan altså prøve en anden vej, med et mere kompakt forsvar og yngre, hurtigere spillere oppe foran. Fx en duo med Vatsadze og Mattsson og Okkels på kanten. Og så lære af erfaringerne, inden AGF kampen.
Man kunne også ændre på midterforsvaret og se om andre kan løse opgaven bedre. Eller man kan overveje om Salquist eller Gertsen kan bruges på midtbanen, nu hvor vi er ramt frem mod AGF kampen.
Hvis ikke andet, så kan an håbe at en angriber får scoret.